Let, blød og lun nunofilt-kjole med kort raglanærme. Slidseffekt, som knappes ved hver skulder med to grønne perlemorsknapper. "Trapez-facon. Æblegrøn merinould filtet på silkechiffon og dekoreret med grønne til rød/orange silkefibre. Designet og fremstillet af filtmager Jette Hahne.
På trods af silkekjolens tilsyneladende sarthed er nunofilt et holdbart materiale - også til aktive piger, og en 3-årig vil højst sandsynligt kunne bruge kjolen som bluse/tunika, når hun er blevet 5 år. Uld er smudsafvisende og behøver ikke vaskes så ofte - men kan hænges til "luftning". Vaskes/skylles blidt op, når det er nødvendigt, i 30 grader varmt vand med uld/silke vaskemiddel. Skyllevand trykkes af i hånden, evt. i et håndklæde og kjolen hives og strækkes i facon, inden den lægges til tørre. Kan stryges - med meget let hånd - med dampstrygejern, for at give ulden blank- og blødheden tilbage.
Str.: 3-4 år.
Længde: 54 cm. Overvidde: 72 cm. Ærmelængde: 18 cm.